Fysioterapeut og smertespecialist

JEANETTE PAPSØ

16 års erfaring i behandling af komplekse smerter og stress

 

Efter at have specialiseret mig i manuel behandling gennem 16 års fysioterapeutisk erfaring indenfor sygehusvæsenet, har jeg siden dygtiggjort mig indenfor psykologi, kommunikation og menneskelige forandringsprocesser.
I 2019 blev jeg færdig med en 4 ½ årig Mindfulnessbaseret Psykoterapeut uddannelse MPF fra www.specular.dk.
Siden 2015 har jeg udviklet metoder, der kombinerer integreret evidensbaseret psykoterapi med fysioterapi og manuel behandling til patienter med komplekse smerter, stress, angst, depression på Regionshospitalet i Silkeborg.
Derudover har jeg fysioterapeutisk erfaring med alle ortopædkirurgiske subspecialer: skulder, ryg, hofte og knæ både i accelererede indlagte- og ambulante forløb. Og særligt dygtiggjort mig indenfor kompleks smertebehandling og specialiseret skuldergenoptræning både til konservative og opererede patienter.
Jeg er desuden gynækologisk fysioterapeut, og har arbejdet med kvindesygdomme fx efter graviditet/fødsel, smerter i bækkenet, inkontinens, seksuelle smertemæssige udfordringer. Samt siden 2011 udviklet en behandlingsmetode og hjulpet op mod 60 mennesker med langvarige halebenssmerter i samarbejde med 2 Overlæger på Silkeborg Sygehus.

Min ekspertise er at skabe tillid, at turde stille de ”svære” spørgsmål. Jeg møder mennesker med nærvær, empati og via en dialogbaseret, anerkendende tilgang, der hjælper den enkelte med at turde kigge på egne ubevidste uhensigtsmæssige vaner, handlemønstre og mindset for der igennem at kunne gå nye skridt i retningen af at håndtere egen situation og helbred og derigennem opnå en mere balanceret og ressourceorienteret tilgang til eget liv.

Min forståelse af sammenhængen mellem krop, psyke og vores vanemæssige adfærd fremmer min evne til at hjælpe mennesker med at se på egne årsags sammenhænge fremfor kun at fokusere på at behandle kropsligt på symptomniveau. Dette fremmer en mere helhedsorienteret træning / behandling, der kan bidrage til at det enkelte menneske hurtigt kan gå små skridt i retningen af en mere balanceret og ressourceorienteret tilgang til eget liv med færre smerter og mindre stress i kroppen.

Baseret på mine erfaringer ser jeg et stort potentiale i at arbejde mere forebyggende og glæder mig til at møde dig via Fysio Bootcamp

Få en gratis og uforpligtende konsultation

Og hør om dine muligheder for at begynde din træning

9 + 1 =