Springerknæ (Jumper’s Knee)

***

Del:
Springerknæ

Hvis du er badmintonspiller, vægtløfter, eller hvis du dyrker atletik, har du muligvis prøvet at have springerknæ, eller ‘Jumper’s Knee’, som det hedder på engelsk. Springerknæ opstår nemlig især i forbindelse med sportsgrene, hvor der er mange gentagne spring (deraf navnet). Da springerknæ kan være en smertefuld tilstand, der kan gøre det umuligt for dig at dyrke sport, som du plejer, er det vigtigt, at det bliver behandlet og afhjulpet gennem restitution, øvelser og evt. fysioterapi.

Hvad er springerknæ?

Den medicinske betegnelse for springerknæ er ’patellar tedinopati’. Helt grundlæggende er et det en overbelastningsskade, hvor der i senen omkring knæskallen opstår en betændelsestilstand efter for meget træning med gentagne bevægelser, især i form af hop. Det kan både være over og under knæskallen, at betændelsestilstanden opstår.

Springerknæ – symptomer

Symptomerne viser sig typisk ved smerter, når knæet er under belastning. Det kan f.eks. være i løbet af en badmintonkamp eller intens løbetræning, hvor der er mange spring involveret. Smerterne kan både være opstået akut efter et enkelt hop, eller de kan være kommet gradvist. Hvis du ikke får restitueret, eller hvis springerknæet ikke bliver behandlet, kan skaden udvikle sig til at blive kronisk og svær at behandle.

Behandling

Først og fremmest handler det om at holde en pause fra træningen, som har forårsaget springerknæet, så betændelsen kan forsvinde. Derudover kan medicinsk behandling også i nogle tilfælde hjælpe med at få betændelsen til at forsvinde. Herudover kan fysioterapi hjælpe ved behandling af springerknæ. Bl.a. er der her fokus på at styrke muskulaturen omkring knæene, så et springerknæ kan afhjælpes og i fremtiden undgås. I meget sjældne tilfælde er operation nødvendigt, men i langt de fleste tilfælde er fysioterapi og genoptræning nok.

Øvelser til springerknæ

Der findes nogle øvelser, som du kan lave for at afhjælpe springerknæ. Øvelserne skal have fokus på at styrke knæets forside og musklerne herover. I starten skal du starte stille og roligt ud med øvelserne, så knæet ikke bliver yderligere overbelastet. Derfor kan det i starten være en god idé bare at træne med din kropsvægt uden yderligere vægtbelastning, mens der gradvist kan tilføjes vægtbelastning, som genoptræningen skrider frem. Eksempler på øvelser, som kan afhjælpe et springerknæ, er følgende:

  • Squat
  • Split squat
  • Pistol squat
  • Lunges
  • Leg extension

Øvelserne skal dog udføres med omtanke. Hvis du derfor oplever, at der kommer for store smerter, skal du afbryde øvelsen og først fortsætte, når smerten er væk igen, så der ikke sker en yderligere overbelastning.

Vil du gerne træne med os?

Andre indlæg

’Junkfood eksperimentet’. Hvor farligt er junkfood for kroppen?

Sådan kan du forlænge levealderen: Ni gode råd fra ”Gopler ældes baglæns”

Fordele og ulemper ved vegetarisk kost

Vil du gerne kontakte os?

Skriv en besked

         Telefon: 70 20 10 70                     Kontakt@fysiobootcamp.dk

Jeg sidder klar ved telefonen mandag – torsdag fra 12:30 til 14.30

Scroll to Top

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Interesseret?

Vi sidder klar Til at hjælpe dig!

Få et uforpligtende tilbud på virksomhedstræning.

Vi kontakter dig hurtigst muligt omkring jeres muligheder som virksomhed.

Skal vi finde en tid?

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning