Stenalderkost (som også kaldes palæo) er en madtrend, som især for nogle år tilbage var relativt populær. Selvom den ikke længere er ikke så populær, så er der stadig en del, som i en eller anden grad dyrker den. Men hvad er stenalderkost? Og hvad er argumenterne for og imod denne kostplan? Det vil dette blogindlæg dykke ned i.

Spis som i stenalderen

Hovedprincippet i stenalderkost er, at vi skal spise, som man gjorde i stenalderen (en tidsperiode som begyndte for flere hundrede tusinde år siden). Denne periode var kendetegnet ved jæger- og samlersamfund. Det betød, at der var to primære kilder til mad: kød fra de dyr, som blev nedlagt af jægerne, og de få planter, bær, svampe, nødder og rødder, som blev fundet i skove, enge og andre steder af samlerne.

Derfor var kostsammensætning helt anderledes i stenalderen, end vi ser den i dag. Især landbruget ændrede kostsammensætningen markant, da vi pludseligt begyndte at spise meget få afgrøder og dyr, samtidig med at kosten blev langt mere glutenholdig. Dette var ikke nogen naturlig kost for mennesket, da menneskets DNA, tarme og kroppen generelt igennem adskillige tusinde år havde tilvænnet sig den primært kød- og proteinholdige kost i jæger- og samlersamfundet. Konsekvensen af dette ser vi så i de mange livsstilssygdomme i dag, ifølge tilhængerne af stenalderkost.

Hvad er den naturlige kost?

En af de primære argumenter for stenalderkost er, at det er den mest naturlige kost for os mennesker. Grunden til dette er, at det er en kost, som vi har spist i hundredtusindvis af år. Da vores kroppe og gener kun i meget langsomt tempo tilpasser sig ny kost, er det derfor også stadig stenalderkosten, som er mest naturlig for os. Det vil sige en kost, som består af især kød, nødder, svampe og rødder, mens glutenholdige fødevarer modsat er meget unaturlige for vores kroppe.

Generelt er det omdiskuteret, hvad stenaldermennesker spiste, og om de i det hele nu også var så sunde. F.eks var levealderen på ca. 35 år i stenalderen, mens den moderne levealder er på 70-80 år. Derudover kunne deres slanke kroppe også sagtens skyldes, at de bare spiste meget mindre og var langt mere fysiske aktive end moderne mennesker. At stenalderkost skulle være mere naturligt for os, er i hvert fald ikke blevet bevist i forskningsstudier endnu.

Hvad består stenalderkost helt konkret af?

Det, som stenalderkost primært består af, og som man skal prioritere i sin kostplan, er følgende:

• Kød, fjerkræ og fisk
• Æg
• Nødder
• Grøntsager
• Rodfrugter
• Frugt
• Olie (olivenolie og kokosolie f.eks.)

Modsat skal man i stenalderkost undgå følgende fødevarer:

• Raffineret sukker
• Brød
• Bælgfrugter
• Forarbejdede fødevarer
• Mælkeprodukter
• Stivelse (kartofler, ris, pasta osv.)

Hvad siger forskningen om stenalderkost?

Men hvad siger forskningen så om stenalderkost? Er det en trend, som er værd at følge, hvis man f.eks. ønsker at tabe sig, eller skal man helst holde sig fra den og i stedet fokusere på mere klassiske diæter? Det er svært at finde en generel konsensus, men der har været en række studier, som både har talt for og imod stenalderkost. Først et studie, som har fremhævet de positive aspekter af stenalderkosten:

Et studie fra 2014 fra Sverige har f.eks. undersøgt, om stenalderkost er bedre for vægttab for overvægtige end de almindelige kostråd fra Fødevarestyrelsen. Studiet konkluderede, at de overvægtige rent faktisk tabte sig mere med stenalderkost, end de gjorde med en mere klassisk sund diæt som Fødevarestyrelsens kostråd. Derudover gav stenalderkosten dem også et sundere fedtindhold i blodet.

Dog er der også en del forskere, som modstandere af dele af indholdet i stenalderkosten. F.eks. er der især kritik af den store mængde af kød, som er nødvendig i kosten. I denne artikel peges der på, at kød kan have negativ betydning for især mænds sundhed, og at der i stedet bør være fokus på at spise mere grønt i stedet. Samtidig er det heller ikke bevist, at stivelse og sukker er usundt for os, så længe vi er fysisk aktive i hverdagen. F.eks. har vores muskler brug for kulhydrat for at kunne fungere. Et sidste aspekt i kritikken af stenalderkost er, at det ikke er en specielt klimavenlig kostplan med sine store mængder kød.

Det bedste råd: spis varieret, grønt og fedtfattig uden for meget sukker

Det er helt sikkert gavnligt for nogle at følge en stenalderkost. For langt de fleste er det dog en relativt kompliceret kostplan, som kræver meget tid, overskud og i øvrigt også penge. Hvis man derfor ikke ønsker at bruge mange ressourcer og tid på at leve sundt, kan det klart anbefales at følge fødevarestyrelsens kostråd. Her vil man kunne på en overskuelig måde kunne leve sundt i hverdagen.

Et alternativ til dette er at få udarbejdet en kostplan af eksperter i ernæring og sundhed, som kan lave en individuel kostplan ud fra ens målsætninger og behov. Netop en sådan kostplan kan Fysio Bootcamp udarbejde, så man på en simpel og overskuelig måde kan få en sundere hverdag. Det er både lækre og nemme opskrifter, som kan laves til hele familien.