Stress

***

Del:

Stress er et stort problem for folkesundheden i Danmark. Hver eneste dag sygemelder adskillige tusinder danskere sig pga. stress, og årligt er der mange milliarder i udgifter for samfundet, hvor stressen er årsagen. Desuden har stress store konsekvenser for den ramte: det kan resultere i lange sygemeldinger og invaliderende fysiske og psykiske sygdomme. Derfor er det yderst vigtigt, at man er opmærksom på de signaler, som kroppen sender, der kan være tegn på en stresslidelse.

Hvad er stress?

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at det faktisk ikke er en sygdom. Det vil sige, at du ikke kan slå op i en diagnosehåndbog og finde en sygdom, som hedder ”stress” (der findes diagnoser, som minder om den, såsom psykisk overbelastning). Derimod er stress en belastningstilstand, hvor du i længere tid har følt dig fysisk og psykisk overbelastet. Stress kan dog resultere i andre sygdomstilstande – både fysiske og psykiske.

Akut og kronisk stress

Der findes overordnet to typer af stress, som man plejer at skelne imellem: akut og kronisk stress. Disse går også under navnene kortvarig og langvarig stress. I forhold til den problematiske og farlige stresstilstand er det især den kronisk stress, som man skal være opmærksom på.

Akut stress (kortvarig)

Akut stress opstår, når man i konkrete situationer er udsat for nogle udfordringer, som kræver, at man får skærpet din opmærksomhed midlertidigt. Det kan f.eks. være en eksamenssituation eller en arbejdsopgave, som kræver din fulde opmærksomhed. Her slår dit medfødte ’kamp eller flugt’-instinkt til. Det betyder, at kroppen er i en tilstand, hvor man er yderligere opmærksom og kampklar. Akut stresstilstand er kendetegnet ved, at tilstanden stopper, når opgaven er færdiggjort – f.eks. eksamen eller arbejdsopgaven.

Kronisk stress (langvarig)

Modsat akut stresstilstand er kronisk stress kendetegnet ved, at stressen og ’kamp eller flugt’-instinktet fortsætter, selvom opgaven er løst. Det betyder, at kroppen er i en konstant alarmtilstand af øget opmærksomhed, selv når en konkret opgave egentlig er løst. Dette slider både på kroppen og psyken, da det kræver meget energi at være i denne tilstand, hvilket kan resultere i psykiske og fysiske problemer.

Stresssymptomer

Stresssymptomer kan vise sig i mange forskellige kropslige og psykiske reaktioner. Nogle af de typisk symptomer er f.eks. disse:

  • Hovedpine
  • Søvnproblemer
  • Svimmelhed
  • Hjertebanken
  • Diarré
  • Hukommelsesbesvær
  • Træthed
  • Efter noget tid: angst og depression

Stresssymptomer er meget forskellige fra person til person. Desuden behøver ovenstående symptomer ikke nødvendigvis at være symptomer på en stresslidelse, men kan også sagtens være symptomer på andre sygdomme. Derfor er det en god idé at kontakte lægen, hvis man har nogle af disse symptomer for at få en afklaring på årsagerne til problemerne.

Årsager til stress

Men hvad er så årsagerne til, at nogle får stress? Der er igen store individuelle forskelle på dette spørgsmål – nogle kan opleve at få stress i bestemte situationer, som andre modsat slet ikke oplever som stressende. Derfor er det nødvendigt at opdele årsagerne til stress i ydre og indre årsager.

Indre årsager

Indre årsager handler om at se på den enkelte person, og hvordan denne persons psykologi og personlighed kan være årsag til stress. Der er mange forskellige forklaringer her, og i dette indlæg vil kun nogle af årsagerne blive belyst.

Personlighedstype

En af de indre årsager kan findes i personligheden. Her er der især et personlighedstræk, som har en stor indflydelse på ens evne til at kunne håndtere stressede situationer: neuroticisme (også kaldet nervøsitet og anspændthed) som den hedder i den berømte personlighedsmodel The Big Five. Hvis man scorer højt i dette personlighedstræk, betyder det, at man generelt er nervøst anlagt, bekymret og anspændt. Det betyder også, at ens risiko for at få stress er større. Dette betyder selvfølgelig ikke betyder, at man nødvendigvis vil blive ramt af stress, blot at man skal være opmærksom på, at der er en større risiko for det.

Optimalt stimulationsniveau

En anden personlighedsmæssig forklaring er begrebet ’optimalt stimulationsniveau’ (forkortet til OSN). Bag dette lidt vanskelige begreb gemmer der sig en relativt simpel teori. Optimalt stimulationsniveau beskriver på en skala, hvor meget stimulation der skal til, før der begynder at opstå stress hos en person. Der kan f.eks. være nogle, som har et højt OSN, og derfor har brug for en stor stimulation, før de føler sig stressede – og modsat. Dette kan også være en forklaring på, hvorfor nogle opfatter en situation som stressende, mens andre slet ikke bliver påvirkede af den.

Personlige forklaringer på udfordringer

Den berømte psykolog Martin Seligman har skabt en teori, som beskriver, hvordan en person kan forklare problemer, som kan opstå for en. Han skelner mellem to forklaringsstile: pessimistisk og optimistisk. Disse to typer forklaringsstile kan forklares gennem dette eksempel: hvis en angriber i fodbold brænder en stor chance, kan han – groft sagt – have to forskellige måder at forklare dette på:

  1. At det er hans egen skyld, og at han generelt er en dårlig angriber (pessimistisk forklaringsstil)
  2. At det ikke er hans egen skyld, men at han bare var uheldig i situationen, og at hans medspillere i øvrigt er for dårlige (optimistisk forklaringsstil)

Man kan derfor sige, at man med en pessimistisk forklaringsstil tilskriver skylden for en fejl til sig selv, og at der i øvrigt helt generelt er noget i vejen med en selv. Omvendt vil man i en optimistisk forklaringsstil tilskrive skylden til omgivelserne eller uheld og frikende sig selv for skylden. Hvis man har en pessimistisk forklaringsstil på de udfordringer, som man møder, så er der større risiko for, at man bliver stresset.

Ydre årsager

Ud over de indre årsager til stress er der naturligvis også mange faktorer i omgivelserne, som kan være med til at udløse stress. Stresstilstand kan netop defineres som, at ydre og indre krav overstiger de ressourcer, som den enkelte person har eller oplever at have. Disse krav findes i høj grad i omgivelserne. Nogle af de ydre årsager er livsforandringer og arbejde.

Livsforandringer

Store livsforandringer er en typisk ydre årsag til stress. Livsforandringer kan f.eks. være en fyring, flytning, dødsfald, sygdom og – ikke mindst – skilsmisse. Pludselige og uforudsete kan skabe stress hos den enkelte, da livet skal indrettes på en ny måde. Derfor kræver det mange ressourcer, som altså i nogle tilfælde kan ende i stress. Omfanget af livsforandringen afgør, hvor stor risikoen for stress er.

Arbejde med mange krav

Hvis man har et arbejde, som stiller mange krav til ens ressourcer, så er der også en større risiko for stress. Jobtyper med mange forskelligartede krav er en yderligere risikofaktor. Hvis et job f.eks. stiller store psykiske krav, store krav til viden og præcision, og at man desuden er under et stort tidspres i jobbet, så er der en væsentligt større risiko for at få stress. Yderligere kan det også være, at der er et dårligt arbejdsmiljø, hvilket blot øger risikoen for at blive stresset endnu mere.

Fysioterapeutisk behandling

Hvis du mener, at du har symptomer på stress, er det naturligvis vigtigt, at du kontakter en læge eller andre, som har ekspertise i at hjælpe dig. Dog kan fysioterapeutisk behandling godt hjælpe på nogle af de problemer, som kan opstå i kroppen under stress. F.eks. kan der være spændinger, som skaber myoser, hvilket fysioterapi kan hjælpe imod. Dermed kan du med fordel kontakte en af Fysio Bootcamps kompetente fysioterapeuter, hvis du har brug for hjælp til fysioterapeutisk behandling.

Vil du gerne træne med os?

Andre indlæg

’Junkfood eksperimentet’. Hvor farligt er junkfood for kroppen?

Sådan kan du forlænge levealderen: Ni gode råd fra ”Gopler ældes baglæns”

Fordele og ulemper ved vegetarisk kost

Vil du gerne kontakte os?

Skriv en besked

         Telefon: 70 20 10 70                     Kontakt@fysiobootcamp.dk

Jeg sidder klar ved telefonen mandag – torsdag fra 12:30 til 14.30

Scroll to Top

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning

Interesseret?

Vi sidder klar Til at hjælpe dig!

Få et uforpligtende tilbud på virksomhedstræning.

Vi kontakter dig hurtigst muligt omkring jeres muligheder som virksomhed.

Skal vi finde en tid?

Gratis samtale

Book en vejledende samtale vedrørende personlig træning